Faktaboks
Bands og solister som KS har spillet/arbejdet med og/eller produceret:
Buki-Yamaz, Sanne Salomonsen, Trille, Per Oluf Engqvist, Kasper Winding, Bo Stief, Palle Mikkelborg, Jean Voigt, Jytte Abildstrøm, DR Bigband, Peter Martins, Thomas Winding, Tass, Nanna, Søs Fenger, Poul Borum, Thomas Helmig, Dieters Lieder, Lill Lindfors, Nikolaj Steen, Mona Larsen, Moonjam, Halfdan E, Lone Kellermann, Pete Seeger, Arlo Guthrie, Poul Dissing, Maria Lucia Rosenberg, Paprika Steen, Thera Hoeijmans, Erling Erlang og Trio, og mange andre.
Fra producer til musiker
Vi kender ham som producer og sideman på nogle af 80‘erne og 90‘ernes markante udgivelser. Han har samarbejdet med navne som Nanna, Thomas Helmig og Kasper Winding. Nu er producere, guitaristen Kim Sagild sin egen musik og udgav sit første solo album “GÅ” i 2013.
Idéerne til numrene er kommet gennem den årlige vandring på Caminoen i Spanien, som Sagild har foretagetgennem de sidste 10 år. De mange kilometer gennem det smukke landskab, højt til himlen og monotoniens slagfaste rytme, har været inspirationskilde til de 14 sange og ikke mindst til titlen, der er en hyldest til det at GÅ – og til Caminoen.
Det er en Cd der rummer tankefuld poesi og satirisk skarphed iscenesat i veloplagte sange, der vækker genkendelighed og rækker både frem og tilbage i det musikalske landskab, kompletteret af Kim Sagilds iørefaldende guitarspil som en trofast følgesvend gennem pladen. “GÅ” er en rejse – ikke blot den fysisk foretaget af manden med sin guitar, men af den vandring, det er at leve i livet som verdensborger, menneske, mand og musiker.
Nu er Kim Sagild klar med sin anden soloudgivelse ”SOM EN HUND UDEN SNOR, EN FULD DER SKRÅLER MED I KOR, FØLER JEG MIG FRI”. Albummet har taget sit udgangspunkt i ønsket om at formidle musik/sange med “ny sound”, der er skabt og spillet uden brug af samples, loops, programmeringer og lign. En ny og moderne fusion af jazz, rock og brasiliansk inspireret musik. Teksterne beskriver på dansk, det liv der leves efter de “turbulente år”.